Vi ved, at det kan være forbundet med mange tanker at skulle til den første samtale i en børne- og ungdomspsykiatrisk klinik. På denne side har vi samlet nogle oplysninger og materialer, som kan være en hjælp, inden I kommer.

Formålet er ikke, at I skal “forberede jer rigtigt”, men at give os et så godt udgangspunkt som muligt for at forstå jeres barns hverdag, styrker og de udfordringer, I oplever. Jo bedre vi kender barnets daglige rutiner og trivsel, desto bedre kan vi tilrettelægge udredningen sammen med jer.

Søvn og skærmvaner før første samtale

Søvn og skærmvaner har stor betydning for børns og unges trivsel, koncentration, humør og energiniveau. Derfor spørger vi altid ind til disse områder som en del af den samlede vurdering.

Hos nogle børn og unge kan utilstrækkelig søvn eller et stort skærmforbrug bidrage til symptomer som uro, koncentrationsbesvær, irritabilitet, træthed og følelsesmæssige udsving. Disse symptomer kan i nogle tilfælde ligne eller forstærke symptomer, som også ses ved neuropsykiatriske eller psykiatriske tilstande.

Det betyder ikke, at søvn eller skærmbrug er årsagen til barnets vanskeligheder. Der kan være mange forskellige forklaringer på, at et barn mistrives. Oplysninger om søvn og skærmvaner hjælper os blot med at få et så nuanceret billede som muligt, så vi kan danne os det bedst mulige samlede billede af jeres barns hverdag.

Vi vil derfor bede jer om, inden den første samtale, at:

  • udfylde søvnregistreringen i 14 sammenhængende dage
  • tale med jeres barn om de daglige skærmvaner.
  • læse vores pjece Gode råd til en bedre søvn.

Hvorfor spørger vi om søvn?

En stabil døgnrytme og tilstrækkelig søvn er vigtig for hjernens udvikling, læring, følelsesregulering og koncentration. Selv mindre ændringer i søvnen kan påvirke, hvordan et barn fungerer i hverdagen.

Hvorfor spørger vi om skærmvaner?

Digitale medier er en naturlig del af de fleste børns og unges hverdag. Samtidig ved vi, at meget skærmbrug – særligt i timerne før sengetid – kan påvirke både søvnkvalitet og døgnrytme. Derfor spørger vi ind til skærmvaner som en del af den samlede vurdering.

Materiale til jer

📄 Søvnregistrering (14 dage)

– Registreringsskema, som udfyldes hver dag i 14 sammenhængende dage.

📄 Gode søvnvaner

Praktiske råd om søvn og gode søvnvaner.

📄 Gode råd om skærmvaner

Officielle anbefalinger om skærmbrug for børn og unge.

Hvad kan jeg sige til mit barn inden første samtale?

I kan fortælle jeres barn, at vi er en klinik, hvor vi er vant til at tale med børn, unge og deres familier.

Den første samtale handler først og fremmest om, at vi skal lære hinanden at kende. Vi vil gerne høre om både de ting, der fungerer godt, og de ting, der kan være svære i hverdagen.

Vi er interesserede i at høre både barnets og jeres oplevelse, fordi de ikke altid er ens – og begge perspektiver er vigtige.

Vi vil også gerne lære lidt om jeres familie og jeres hverdag. Derfor stiller vi en række spørgsmål, som I hjælper hinanden med at besvare.

Der vil naturligvis også være god tid til, at I kan stille spørgsmål til os. Til sidst taler vi sammen om de næste skridt og lægger en plan, som passer bedst muligt til jeres familie.

Den første samtale varer typisk 1–1½ time. Nogle børn har brug for en pause undervejs, og derfor aftaler vi nogle gange, at barnet kan trække sig til venteværelset i en del af samtalen. Det finder vi sammen en løsning på, hvis der er behov.

Husk

Der er ingen rigtige eller forkerte svar i søvnregistreringen eller i de oplysninger, I giver os. Formålet er at få et så godt billede som muligt af jeres barns hverdag, så vi sammen kan planlægge den bedst mulige udredning og behandling.

Afbud ved sygdom

Ved sygdom er det ligeledes vigtigt at der meldes afbud i god tid.

Er du i tvivl om du eller dit barn når at blive helt frisk inden den næste aftalte konsultation, beder vi dig kontakte klinikken. Ved fremmøde skal der have været en symptomfri periode på minimum 24 timer. Dette er både grundet risiko for smitte, men i lige så høj grad fordi det er afgørende at børnene og de unge er friske og i deres habituelle tilstand, således at samtaler, undersøgelser og det kliniske indtryk bliver retvisende.